Det lykkedes for fotografen at få stort set samtlige af NM-deltagerne til at stå stille og se den samme vej efter briefing! Humøret var højt, for solen skinnede og nu skulle der flyves til den store guldmedalje - altså i overført betydning for de fleste, og i konkret forstand for de to bedste i hver sin klasse.

12/06/2023

Valdres Flyklubb leverede endnu et knald-NM.

Valdres Flyklubb og Seilflyseksjonen leverede enorm flyveplads, fantastisk terræn, 7 flyvedage ud af 7 mulige og super-organisering til årets NM på Fagernes fra 3-10 juni.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Foto fra Valdres klubbens Kåre Weeg viser den enorme flyveplads.

Link to automatic translation

Når man står oppe i Valdres Flyklubb fine og højtplacerede klubhus og skuer ud over den enorme, og i 2023-priser, milliard-dyre Leirin Fagernes lufthavn, så tænker man følgende: Det er for godt til at være sandt, at vi kan få lov at disponere over hele denne utrolige infrastruktur til svæveflyvning.

Før eller siden kommer der en voksen Boeing 737 på kort finalen, og så bliver der problemer!

Men på Nordeuropas højst beliggende flyveplads kommer der ingen B737, for lufthavnen har været officielt lukket siden 2018, og nu er det Valdres Flyklubb (Læs NG-portrættet) som holder orden i sagerne på de 2000 meter asfalt.

Det giver plads til lidt andre aktiviteter, såsom at arrangere et NM i det mest utrolige flyveterræn. Igen. For i 2020 blev Valdres FK uofficielle norgesmestre i organisering af et legendarisk NM og siden da har det været et stærkt ønske fra NM-piloterne at komme tilbage på den fantastiske flyveplads. Og sådan blev det;

For de i alt 23 deltagere i Åben – og klubklasse var der ikke meget at klage over – i hovedkvarteret på Nythun fjeldhotel blev der serveret mad med tårnhøjt kulinarisk niveau, og vejret var virkelig godt med 7 ud af 7 mulige flyvedage. Men næsten for godt. Tørtermikken gav flere af deltagerne samt konkurrenceorganisationen i form af de rutinerede Steinar Øksenholt, Arild Solbakken og Leif Jørgen Ulvatne lettere grå hår i hovedet, når det rigtige starttidspunkt eller energilinjer skulle identificeres.

Men der var også fart over feltet, når vejr, pilot og flyvemaskine spillede på samme hold; Jo-Inge Bjørø loggede eksempelvis en snitfart på 131 km/t i Arcus M på en knap 250 km task på mesterskabets sidstedag.

Men Arne Martin Güettler fløj mere konsistent i sin DG 505 M, og kunne slutte som Norgesmester i Åben Klasse, selv om han nok forståeligt nok antageligvis hellere ville have fløjet sin Jonker JS3 RES, som fortsat venter på EASA-certificeringen. Jo Inge Bjørø kom på en 2. plads med svenske Jan Hasslid på 3. plads som international “hors concours” deltager (ikke officiel deltager). Det var dog officielt Erlend Sørbye som fik bronzemedaljen i åben klasse.

I klubklassen var det Martin Bjørnebekk fra Jeløy som scorede 1.pladsen i sin Mosquito. Christer Mjøs fandt vejen til 2. pladsen med Sondre Bjørø som 3. mand i tronfølgen.

Link til detaljerede resultater

The young guns – fra venstre Arnulf Snekvik, Eirik Brenner Marthins, Martine Bjørnebekk, Christer Mjøs og Sondre Bjørø.

Stein Frich afprøver FES-motoren på sin Mini LAK inden afgang.

Den garvede NM-organisation, fra venstre Leif Jørgen Ulvatne, Arild Solbakken og Steinar Øksenholt under dagens task-setting på “kontoret” i klubhuset på Leirin. Det kan være en kompleks mission at sammensætte en task ud fra dagens vind og vejr med tanke på sværhedsgrad og sikkerhed.

Ikke bare morskab det hele! Sondre Bjørø gnider sig i øjnene efter landing. Variometeret er gået i stykker under dagens flyvning, og nu skal der troubleshootes på tom mave. Efter lidt blæsen i diverse åbninger kom der liv i mekanikken.

Rune Hovda giver lidt royal blodtransfusion til finne-tanken på den fine Ventus 3M. “Jeg skal fortsat vænne mig til at flyve med flaps”, fortalte Rune. Helt skidt kan det dog ikke være, når man logger flere dagssejre!

“B” for Victory – altså “Banan” og “Bjørnebekk”. Martin Bjørnebekk afviste ikke, at han var lovligt dopet med sydhavets frugter – det gav guld i klubklassen.

Arne Martin Güettler (.t.h.) og co-piloten Per Christian scorede førsteplads i åben klasse med DG 505 M.

“Så trykker du her, hvis du trænger hjælp”. NLF fagsjef Steinar Øksenholt omskoler Jo Inge Bjørø (t.v.) til Spot-trackerens trygge verden. Det fatale havari under en flyvelejr på Bjorli i 2015, hvor det tog flere dage at finde ASW 24-piloten er ikke blevet glemt i miljøet. Undet et NM flyves der også over tyndtbefolkende områder, og her kan et svævefly blive meget lille, hvis søgeområdet er stort på grund af usikkerhed om position – ved Bjorli-havariet fløj piloten uden tracker og her gik man gennem et enormt område på 4000 kvadratkilometer eller cirka 60 x 60 km før man fandt pilot og fly på en fjeldtop, som havde været under skydække. En Spot-tracker som giver position hvert 5 minut på et kort kan hjælpe med at reducere bortkastet tid ved en redningsaktion.

Erlend Sørbye og Ole John Aske fylder vand på LS8-b-

Herlig fjeldkontrast mellem sommer og vinter. Længere oppe i fjeldet var der enormt meget sne, og det giver et flot indtryk under flyvning.

Ragmar Sæbø og Arnulf Snekvik gør klar til dagens indsats i lufthavnet med den flotte DG 1001 M.

For at bevare batterikapacitet til en eventuel hjemflyvning med turbo valgte Steinar Frich at starte med flyslæb, selv om Mini LAK FES kan selvstarte. Bemærk det høje understel som giver frigang til propellen.