NLF/S fagchef Steinar Øksenholt deler opdateret task ud til vinderne i klassen med vandballast. Frida og Jo Inge Bjørø fra Os Aero Klubb.

22/06/2020

Verdens bedste NM

OL i Lillehammer ‘94 fik betegnelsen: ”The Best Olympics Ever”. Det netop fløjne NM på Fagernes kan med sandfærdighed påkalde sig superlativerne: ”The best NM ever”.

NLF/S fagchef Steinar Øksenholt deler opdateret task ud til vinderne i klassen med vandballast. Frida og Jo Inge Bjørø fra Os Aero Klubb.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Yes! NM på Fagernes er “best ever”. Det lykkedes for fotografen at indfange deltagerne straks efter briefing. I baggrunden den interessante (og fredede) lufthavnsbygning på Fagernes Lufthavn, som var en excellent ramme for eventet. “Det er ikke sidste gang vi kommer her”, lød det fra flere deltagere.

Grid – på Leirin er der MASSER af plads.

Video fra gridchef Kaare Weeg

Posted by Kåre Weeg on Monday, June 15, 2020

Leif Jørgen Ulvatne og Arild Solbakken holder et vågent øje med deltagerne i luften. Her får de melding om, at alle 3 ASW 15 er landet ude torsdag eftermiddag. I luftlinje bare 75 km borte, men flere timers biltur.

23 deltagere i 2 klasser stillede op til kamp, flankeret af en ambitiøs og alligevel underspillet Valdres FK som arrangør. Her blev der ikke pralet og skrydet af den kompetente organisation, men for alle observatører og deltagere var det alligevel tydeligt, at her herskede der orden og effektivitet.

Et stort udvalg af arrangørteamet: Fra venstre bagerst: Tore Kavli, Øyvind Sørgaard, Sissel og Even Orderdalen, Knut Håvard Berg og Even Orderdalen. Knælende forrest: Kåre Weeg og Arild Solbakken.

Valdres-klubbens nøglepersoner klarede stilfærdigt alle opgaver uden dramatik, og når der skulle flyves blev deltagerne slæbt i luften på kort tid takket været mesterskabets 3 slæbefly.

Tore Kavli har her fyret op under den ekstremt fine Super Cub.

Lokale Even Orderdalen i 115-hk Super Dimona klar til at slæbe deltagerne i luften.

Denne orden og ”attention to detail” fortsatte også når deltagerne landede. Her stod arrangørerne klar til at fange vingen med en hånd under udrulningen og bugsere flyet på plads i parkeringen med piloten siddende trygt i cockpittet.

Det var stor luksus, så længe man ikke var toilet-trængende efter en lang flyvetur. Mindst en pilot måtte af den grund beordre ground-crewet til at sætte farten op af den årsag!

Det er nok i øvrigt ikke sidste gang, at man flyver mesterskaber fra Fagernes Leirin. Flyvepladsen som ligger ca 190 km nordvest for Oslo er med sin over 2 km lange bane gigantisk, og man ville uden problemer kunne arrangere et VM her.

Det er PPR (Prior Permission Required) på flyvepladsen, og det er reelt Valdres FK som disponerer over pladsen, takket være aftale med Avinor.

Men det var ikke bare flyvepladsen som bidrog til de paradisiske forhold – det gode vejr med ekstremt høj skybase og en samvittighedsfuld tasksetting af det erfarne team bestående af Steinar Øksenholt, Arild Solbakken og Leif Jørgen Ulvatne gav deltagerne mulighed for at nyde synet af Fjeldnorge og Jotunheimen fra luften.

Vinder i klassen uden vand, Per Morten Løvsland fra Sandefjord i LS-6. Grimassen er til ære for fotografen!

Per Morten Løvsland i en mere genkendelig figur på gridden.

Erlend Sørbye perfektionerede kunsten af bugsere 2 fly på en gang og med et casual look.

Det ville formentlig ikke være muligt at finde et bedre tidspunkt – for kombinationen af de store snemængder i fjeldet, sommerlige temperaturer og et krystalklart, isblåt panorama med 200 km sigt var en overlegen demonstration af, hvad Norge reelt kan byde på af flyveforhold. Når vejret er godt, er det er i absolut verdensklasse.

Den store flyveplads kunne snildt rumme 100 fly til et VM. De godt 20 fly til NM fyldte ikke mere end en brøkdel af den tilgængelige plads.

Redaktørens inspektion af luftrummet nord for Fagernes i en til formålet konfiskeret ASK 21 endte i 3400 meters højde under en brusende 5-meters boble. Så højt har denne skribent aldrig været i nordisk termik før. Det giver definitivt mersmag. Bremserne måtte anvendes til sidst. Ellers havde jeg nok siddet i luften over Fagernes endnu og nydt det utroligt fjeld-vue.

”The Best NM ever”, sagde man på gridden og over middagen med lidt komisk reference til 94-olympiaden, men bag joken var der en dyb sandhed, og det var man klar over.

Eirik Brenner Marthins fra Gardermoen SFK kunne ikke helt gentage successen fra tidligere og sikre sig en norgesmestertitel. En udelanding – i øvrigt i følgeskab med Henning Lassen i Ventus på førstedagen- kostede placeringer. Til gengæld viste det sig, at teamet havde landet det helt rigtige sted. Jorden tilhørte en af de politiske initiativtagere til Fagernes Lufthavn. Han var flyvningen venligt stemt og spenderede 2 øl på vores luft-helte. Arrangørerne havde i øvrigt produceret et minutiøst katalog over udelandingspladser. Det er nødvendigt for at højne sikkerheden i et terræn som ikke er så tilgivende.

NG gratulerer Jo Inge og Frida Bjørø (1), Lars Rune Bjørnevik (2) og Erlend Sørbye (3) i klassen med vand. I klassen uden vand var det Per Morten Løvsland som tog guldet med Kato Kvitne som nummer 2 og endelig Martin Bjørnebekk på en værdig tredjeplacering.

Men alle deltagere fik en kæmpe oplevelse, uanset placering.

Et værdigt comeback til Seilfly-Norge efter en lang og dyb Corona-dvale.

Best ever NM.

Video: Styreleder i NLF/S Rebecca Hansen interviewer vinderne af NM 2020

Posted by Steinar Øksenholt on Saturday, June 20, 2020

Flere generation af familien Bjørø på plads på Fagernes. Sondre i ASW 15 får her hjælp af Jo Inge. Sondre landede senere på Lillehammer Modelflyveplads. En lille landingsbane er vel bedre end ingen landingsbane! PS: Kalder alle JS 3-fans – se den høje vingeplacering på ASW 15.

Erlend Sørbye fik en 3 placering i klassen med vand. Den traditionelle bamse i bagsædet var ikke med denne gang: “Han passer på hytten”, sagde Erlend, som også måtte konkludere, at 25 graders varme og en flyvepladshøjde på 800 moh ikke gav raket-performance under selvstart i Nimbus 4DM. I resten af mesterskabet startede Erlend som den sidste for at få maksimal banelængde.

Henning Lassen i Ventus 2 CM havde problemer med drivbæltet på motoren og fik straks-leveret en ny reservedel som blev fløjet ind til Fagernes med TMG (på et tidspunkt var denne skribent også i spil som en mulig reservedels-kurer fra DK) Her er det dog Super Cub som leverer drivkraften under starten.

Arnulf Snekvik i ASW 15 med høj cigarføring. Han udelandede dog senere på dagen samme med en anden ASW 15, endda hos en ikke specielt entusiastisk bondemand. Sidstnævnte blev dog ganske venlig ved løftet om øl, berettede Arnulf.

Sølv til Lars Rune Bjørnevik i klassen med vand. “Jeg flyver altid med oxygen uanset højde”, påpegede Lars Rune i Ventus 2CT. “Oxygen er et er et gratis og lovligt drug. Desuden har jeg lært flere stress-coping-teknikker som jeg tror giver mig mere overskud i cockpittet”, sagde han. Noget virkede under alle omstændigheder.

Martin Bjørnebekk fra Jeløy seilflyklubb fløj til en 3. placering i Mosquito.

Ole John Aske tankede vand efter Birger Bulukin-metoden og fremviste i øvrigt en Spot-tracker i cockpittet på sin LS-8. “Spot-trackeren er en gave fra min kone. Vi havde jo fatalt havari her i Norge i 2015, hvor et fly forsvandt under en wavecamp i Bjorli og var borte i flere dage, før man fandt det. Dengang ville det have været fint med tracking-information”, sagde han. Deltagerne fløj også til NM i Fagernes over øde fjeldområder, og en Spot kan nok vise sig at være en fornuftig investering.

Svein Larssen var flankeret af sin Inge Johanne. “Det er altså et fint at have et mesterskab på Fagernes. Alle deltagerne er glade” påpegede hun.

Drammens Svein Erik Kristiansen fik æren af sætte mesterskabets hurtigste gennemsnitshastighed: 246 km med en snithastighed på 132 km/t er ikke dårligt i en ASh 26 e.

Rune Hovda fra Os Aero Klubb (Bergen) fik ingen dagssejr som sidste år, men burde i det mindste være belønnet med ekstra points for sin innovative canopy med integreret banan-holder.