Verdens vildeste flyve-ferie: Norden rundt i Arcus M

Link to automatic translation

Jeg har haft en drøm i mange år.

Tilbage i 1990’erne mødte jeg to unge norske svæveflypiloter, Mattis Thørud og Henning Lassen, under den internationale Hahnweide-konkurrence.

Mattis og Henning uddelte dengang flyers fra Norsk Aero Klub under briefingen og inviterede os alle til at komme og flyve i Norge. Jeg har stadig flyeren, for drømmen om Norden har levet i mig alle disse år.

Den næste anledning til at tage nordpå var en invitation fra svæveflypiloter fra Vejle Svæveflyveklub, som vi mødte i 2019 på Douglas Airfield i Sydafrika.

Nogle år senere besluttede min mand, Thomas, og jeg os endelig for en lang tur til Skandinavien. Vi fik samlet alt, hvad vi behøvede til en to måneders tur i vores autocamper plus Arcus M i traileren.

Danmark

I juni 2026 ankom vi til Vejle Svæveflyveklub og blev venligt budt velkommen af Erik Skov og Stefan Kipp i klubben.
Da vi lige akkurat gik glip af to gode uger med godt vejr, måtte vi vente to dage. Men sådan er livet som svæveflyver.

Endelig kunne vi d. 6. juni lette fra Hammer Flyveplads. Det var en fantastisk flyvning for os. Vi så Østersøen (teknisk set Kattegat, red) og Nordsøen på én flyvning, og vi havde den ære at cirkle med en ung ørn over Aarhus.

Parallelt med dette indtryk kunne vi deltage i et månedligt madlavningsarrangement i klubhuset. To medlemmer af klubben sørgede for en vidunderlig middag, og vi har fået at vide, at nogle klubmedlemmer kun kommer for denne middag!

WOW-effekt hos DASK

De følgende dage var vejret ikke godt nok, så ideen om at besøge Dansk Svæveflyvehistorisk Klub i Arnborg blev bragt op. Endnu engang blev vi varmt modtaget af Klaus Degner, som gav os en rundvisning i hangaren. Wow! 62 historiske svævefly, og næsten alle er flyvedygtige.

Nogle svævefly har jeg ikke hørt om eller set før, men alle er oprindeligt fløjet i Danmark. For eksempel er 2G en dansk Schulgleiter ligesom SG 38, bare med to sæder! Mere udforskning afslørede spændende typer såsom Delfin, Lehrmeister, Hütter 17 og 28, Mü13… Jeg er også så imponeret over det store team, der arbejder sammen for at holde alle disse historiske svævefly flyvedygtige. Det er et levende museum!

DASK-hangaren bød desuden på en særlig overraskelse for mig, da de også ejer en Kranich II, der havde været placeret i Manching (Tyskland, tæt på Ingolstadt) 1966-1970. Tilbage i 1966 havde min far, Dieter Lauer, lige grundlagt klubben og fløj præcis dette svævefly. Det er så dejligt at finde ud af, at det er i luften igen efter at holdet har gjort det flyvedygtigt.

Dask er i øvrigt aktuel som vært for det store internationale VGC Rally fra 27. juli – 6. august på Arnborg.

Da vejr-prognosen fortsat var tvivlsom, besluttede vi os for at tage videre til Sverige. Vi vil helt sikkert prøve en anden flyvning i Danmark på vej tilbage til Tyskland.

Sverige

Med den lange trailer bookede vi natfærgen fra Frederikshavn til Göteborg. Det var den billigste option, selvom vi havde lært, at det er lidt dyrere at booke samme dag end dagene før. Da vi ankom midt om natten og havde brug for en stor parkeringsplads til autocamper + trailer, kørte vi til en tom parkeringsplads ved IKEA og fik et par timers søvn.

To dage senere ankom vi til Dala-Järna, hvor Kjell Dalsheim og Lars-Göran Uhr bød os velkommen i Västerdalarnas Flygklubb. De viste os faciliteterne og gav os adgang til klubhuset og andre faciliteter.

Svæveflypiloter på “Wandersegelflug” (tysk ord for at flyve fra klub til klub med svævefly), kan også leje en af de tre små hytter kaldet Cumulus, Nimbus og Cirrus for en god nats søvn.

Næste morgen riggede vi vores Arcus M, placerede den i enden af landingsbanen og kunne lette af sig selv. Det er fortsat nyt for os, at man ikke behøver nogen flyveleder til at give instruktioner om start. Men super! Jeg kan godt lide det.

I starten var jeg ikke så fornøjet med at se alle skovene og søerne og de meget begrænsede muligheder for udelanding. Men det tog ikke lang tid, og skybasen hævede sig til mere end 2000 m. Nu kunne vi slappe mere af, da flere flyvepladser og udelandings-muligheder var inden for rækkevidde. Det var desuden nyt for os, at der var lyst i juni måned. Efter 7 timers flyvning var vi lidt trætte og besluttede at lande, men vi kunne have fløjet indtil kl. 21.

For hver flyvning blev vi mere fortrolige med forholdene, og endelig fik vi modet til at flyve væk fra området omkring hjemmebasen med blå-termik i 1500 m. Vi satte kursen mod Siljansøen for at jagte de forsvindende cumulus i nord. Vi nød en dejlig flyvning rundt om søen og kom næsten op til Idre, hvor vi endelig nød smukke skygader og en skybase på 2800 m.

Borlänge, Mora og Sweden Control var altid hjælpsomme, så luftrummet var aldrig et problem.

Resultatet af vores 12 dage var 30 timers flyvetid fordelt på 5 meget fine flyvninger med i alt 2500 km. Dala Järna ser ud til at være et ret godt sted for lange flyvninger tværs over landet.

Læs også det tidligere portræt af klubben i Nordic Gliding
https://nordicgliding.com/vasterdalarnas-fk-gateway-to-heaven/

Næste dag havde vi mulighed for at opleve midsommerfestlighederne i Dala-Järna. Mange mennesker var iført traditionelt tøj, og mange kvinder satte blomsterkroner på deres hoveder. En dejlig fornøjelse i tillæg til vores tur.

Eventtip til 2028: Flygfesten – Västerdalarnas Flygklubb
Sidste års Flygfest gik vi glip af, men 45.000 mennesker har besøgt denne store begivenhed, og vi vender tilbage for at være her i 2028. Det er helt sikkert.

Efter 12 dage med 5 dages flyvning besluttede vi os igen for at rejse videre. Da vi også havde planlagt at besøge nogle af Sveriges nationalparker tæt på den svensk-norske grænse for at vandre, havde vi ledt efter en mulighed for at efterlade vores Arcus-trailer, mens vi kørte rundt.
Lars-Göran fik forbindelsen til Idre Lufthavn.

Vi kom i kontakt med Christiane og Mats, der har drevet Idre flyveplads siden 2019, og som har bragt flyvepladsen og landingsbane tilbage i storform efter 20 års stilstand.

Christiane og Mats har desuden bygget hangarer og flyttet snerydnings-udstyr fra Stockholm Arlanda Lufthavn til Idre. Inden for 4 timer er Mats i stand til at flytte en halv meter sne og rydde landingsbanen i vintersæsonen. Nogle gæster kommer måske for at stå på ski på Idre Fjäll, men jeg formoder, at flere gæster vil nyde sommersæsonen: Der er to hytter med hver 2-4 sovepladser, en sauna, nogle biler og cykler til brug for ture til nationalparker som Sonfjället eller Fulufjället. Vi kunne bedst lide at vandre op ad Mulen ved det nærliggende Nipfjället naturreservat og se de 600-800 rensdyr på vejen nordpå.

Sidst, men ikke mindst tilbyder Idre flyvepladsens eget bageri de bedste kardemomme-boller, jeg har smagt i meget lang tid. Helt sikkert en god mulighed for at tage på i vægt, hvis du har problemer med at komme op på minimumsvægten i cockpittet!

Selv om vi ikke startede med vores Arcus M, vil vi gerne anbefale at besøg på Idre. Kom hertil med motorfly eller med selvstartende svævefly. Du vil nyde det.

Norge

Vi forlader Sverige, og vores næste destination er Norge. Et par måneder tidligere satte Steinar Øksenholt, der er daglig leder af det norske forbunds svæveflyvesektion samt svæveflyvecenteret på Starmoen, os i kontakt med Håvard Gangsås.

Håvard arbejder for Ringebu Kommune og arrangerer svæveflyve-sommerlejren i Frya hver juli. Vi blev tilbudt at deltage i sommerlejren i Frya, der startede den 4. juli 2026. Så det kom til, at vi satte kursen mod Frya.

Den norske grænse er ikke langt fra Idre. På vejen skulle vi krydse et par pas og skove. Vi kørte langs nogle floder, og vores rute var lagt langs en af de “Nasjonale turistveger”, naturskønne landeveje tæt på Rondane Nationalpark.

Alt dette er muligt med den tunge Arcus M-trailer, selvom bremserne på vores autocamper fik lidt stryg, når vi kørte nedad. Side om side med det ikoniske fjeld “Muen” på plateauet, lige før vi kører ned i dalen til Frya flyveplads, finder vi et dejligt sted at overnatte. Håvard Gangsås bød os velkommen og gav os adgang til flyvepladsen og klubhuset.

Da der fortsat var behov for slæbeflyet i Elverum til Sailplane Grand Prix, er startede lejren først på søndag. Vi var dog heldige, da vi kunne selvstarte med vores Arcus M og tjekke omgivelserne ud. Jeg må være ærlig: Da jeg er fladlandspilot, har jeg haft og har stadig stor respekt for fjeldflyvning, da flyvepladsen (175 m over havets overflade) ligger i Gudbrandsdal-dalen mellem to bjergrygge med 800-1000 m højde. Efter selvstart finder vi vidt udstrakte plateauer, og en skybase på 1800 m giver ikke meget arbejdshøjde. Håvard delte en meget god waypointliste med os, inklusive mulige udelandingsmuligheder. Godt at vide, at der langs Gudbrandsdal-dalen og elven er mange marker og jorder. I hvert fald så længe bonden ikke fordeler “æg” (plastindpakkede høballer) ud over marken.

Efterhånden som sommerlejren starter, fyldes flyvepladsen op med flere og flere deltagere. Grænsen på 15 svævefly nåede vi næsten denne sommer. De fleste af dem er her hvert år. Helt sikkert fordi Frya tilbyder meget. Fx er nationalparkerne i Rondane og Jotunheimen tilgængelige. Måske ved man også, at Håvard hver morgen vil lave en perfekt vejrbriefing. I år afholdes den på engelsk, så vi tyskere også kan følge med. En stor tak for det.

Og! Håvard laver mad næsten hver aften til alle deltagere og forkæler os med lækkerier. Hans barbeques er suveræne, og vi nyder norske pølser, klippfisk, spareribs og ikke at forglemme de sødeste norske jordbær, der vokser på de lange sommerdage.

Vi er lidt nervøse, da et stort udsnit af de bedste af Norges svæveflypiloter dukker op i sommerlejren. F.eks. kom Arne Martin Güettler over efter at have deltaget i Grandprix i Elverum, og han inviterede også verdensmesteren Stefan Langer, der er kendt for sine fantastiske YouTube-videoer, til at komme med.

Hver flyvedag var forskellig. En dag måtte vi kæmpe med 35-40 km/t vind, men vi nåede kanten af Rondane og fik de første glimt af gletsjerne i Jotunheimen-bjergene. Og JA, vi kom tilbage med et stort smil.

En anden dag bød på en højere skybase, og vi fløj ned til Starmoen flyveplads forbi den olympiske by Lillehammer næsten uden cirkling. På grund af de lange dage i den norske sommer kunne vi flyve indtil midnat, men så ville vi gå glip af aftensamtalerne med de andre piloter og Håvards middag.

Prognosen for bølger er ret lav en dag. Vores norske venner er så vant til at flyve med bølger, at de fleste af dem deltager i bølgelejrene i september. Så de springer dagen over, men vi tyskere vil ikke gå glip af den. Og det virker. Polaris Control giver os mulighed for at stige til FL 200, og vi får den bedste udsigt over toppen af Norges højeste bjerge og det første glimt af Tingvollfjorden.

Vores resultat på en uges flyvning: 5 flyvninger, næsten 26 timer, 1723 km med en højde på 20000 fod og masser af aah’er og ooh’er.
Efter en dejlig uge med svæveflyvning slutter sommerlejren, og vi går videre til den næste sommerlejr for svæveflyvning på Starmoen Flyveplads.

For at deltage i næste års sommerlejr skal du muligvis kontakte Norges Luftsportforbund Steinar Øksenholt
steinar.oksenholt@nlf.no
+47 99577598

Efter nogle kolde dage finder sommeren og varmen os endelig i Elverum. Flyvepladsen på Starmoen er norsk rigscenter for svæveflyvning og er kendt for svæveflyvekonkurrencer som verdensmesterskaber og for nylig Grand Prix. Vi kan bekræfte, at man finder alt, hvad du behøver til camping og svæveflyvning.

En endnu større gruppe piloter finder vej til denne sommerlejr. Da Steinar Øksenholt, der driver centeret, er på ferie, tager Håvard Gangsås over og er lejrens kok. Hver morgen kan vi igen deltage i en perfekt engelsk briefing og beslutte, hvad vi skal lave med dagen. Desværre har vejret skiftet til blå termik op til 1500-1700 m og en meget diset himmel. Nu ved vi, hvor heldige vi har været med vejret ugen før i Frya.

På andendagen er vi lidt mere modige, og med lidt tålmodighed fik vi kontakt med en Cumulus over Imsdalen-plateauet, der steg trin for trin, indtil vi igen var i Ringebu i 3000 m. Vi nyder disse to dejlige flyvninger og to vidunderlige aftener foran klubhuset, før vi fortsætter.

Vi efterlader vores Arcus i Starmoen for at rejse videre som turister og nyde dette vidunderlige land med bjerge, fjorde og gletsjere i autocamper. Vi beholder dog muligheden for at flyve et par dage mere i slutningen af vores ferie, når vi henter vores Arcus M for at køre tilbage til Tyskland.

Flyvning i fjordene med Jo Inge

Sidst men ikke mindst. Mens vi deltog i en af briefingerne i Frya, viste den kendte norske svæveflyver og konkurrencepilot Jo Inge Bjørø en video af flyvning i det norske vestlands fjorde for os. (Tjek fx finalglide fra minuttal 13:00 i videoen, red.)

Vi vidste med det samme, at vi ville ændre vores turistrute for at køre forbi Sandane flyveplads. Det er ikke let at komme ind på flyvepladsen. Du skal kontakte Jo Inge, da denne flyveplads er en officiel lufthavn med fire daglige flyvninger til Bergen eller Oslo.

Læs også det tidligere portræt af Jo Inge og Fjord Soaring-konceptet i NG her
https://nordicgliding.com/paa-hvalsafari-med-jo-inge/

Kun personer med et badge kan komme ind. Jo Inge tilbød os at bo i vores autocamper tæt på hans hus, som ligger lige ved siden af den vidunderlige Nordfjord. Næste morgen kørte vi med ham til lufthavnen, pakkede hans splinternye Arcus M ud, og vi fik begge en flyvetur langs fjordryggene til gletsjerne. Han er en exceptionel svæveflyver og kender sin fjord. Thomas og jeg oplevede her en af de bedste flyvninger i vores svæveflyverliv.

Selvom termikken knap nok nåede toppen af bjergryggene, klarede vi den gennem fjordene til gletsjerne Myklebustbreen og Jostedalsbreen. Et sjovt perspektiv, da vi havde vandret op på Haugabreen for to dage siden! Det sidste højdepunkt var hangflyvning langs Nordfjorden næsten til havet og tilbage!

Mange tak for denne oplevelse at se denne del af Norge med en ørns øjne.
Vi vil også gerne takke hans familie for den venlige invitation til en familieaften i hans hus.
https://www.fjordsoaring.com/

For at finde ud af mere information eller booke din oplevelse hos Fjord Soaring, kontakt Jo Inge via: fjordgliding@bjoroblikk.no eller +47 47 47 90 35