Morten Hugo Bennick deltog i VM i Frankrig. Men ville det være tidsmæssigt selvmord at forsøge at køre dermed med en Tesla 3 med en Cobra-trailer bag? Læs svaret i artiklen.
Verdensrekord? Til VM i Frankrig med trailer og elektrisk bil
Morten Hugo Bennick deltog i VM i Montluçon-Guéret. Han trak sin Ventus de 3500 km frem og tilbage fra Danmark med en Tesla 3 Long Range. El-nørd på selvmordsmission eller reelt muligt? Læs svaret her.
Morten Hugo Bennick deltog i VM i Frankrig. Men ville det være tidsmæssigt selvmord at forsøge at køre dermed med en Tesla 3 med en Cobra-trailer bag? Læs svaret i artiklen.
Tekst og foto: Morten Hugo Bennick, Polyteknisk Flyvegruppe
Sidste år 2020 besluttede jeg mig for at skifte min velkørende Skoda Octavia 1.6TDi stationcar ud med en elektrisk bil.
Beslutningen blev truffet, fordi jeg mener, at det økonomisk set var en bedre forretning at køre elbil, men sandelig også fordi jeg ville være med til at reducere CO2-udslippet på vores klode.
Morten Bennick, elektro-entusiast og Tesla 3-ejer deltog med sin Ventus 2 til VM i Frankrig – en “lille” køretur på 3500 km i elbil.
I tiden op til den endelige beslutning gik der selvfølgelig mange overvejelser om det overhovedet var muligt at erstatte en dieselbil med elbil, specielt når man som jeg var svæveflyver. Var det eksempelvis muligt at slæbe en svævefly-trailer på ferier både i Danmark og til udlandet?
I tiden inden købet havde jeg sammen med Nordic Gliding skrevet en artikel hvor vi loggede forbrugsdata fra en elbil med en trailer for at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre.
Resultaterne var lovende, så jeg gik i gang med at undersøge hvilke biler der overhovedet var på markedet. På daværende tidspunkt var den billigste man kunne købe som kunne slæbe 1000 kg en Tesla 3.
Bilen blev leveret i december 2020, og allerede mellem Jul og Nytår prøvede jeg at køre den første tur med trailer. Det blev i foråret til yderligere 1600 km og endnu en artikel i NORDIC GLIDING hvor vi trailer-testede Tesla 3 mod VW ID4.
Turen til VM i Frankrig
Jeg hentede klubkammeraten Ivan Galinsky en meget tidlig tirsdag morgen. Vores strategi var i begyndelsen at køre lidt forsigtigt.
Meget hurtigt begyndte vi dog at undre os over, at bilen indikerede, at vi ikke kunne nå den ladestation vi havde regnet med, og vi måtte derfor ind allerede i Middelfart og lade. Vi skulle køre en del gennem Europa, før vi fik gennemskuet sammenhængen.
Det er en drøm at køre med trailer, når den hænger på bag på en elbil på 2000 kg. Skal der overhales, så kan dette gøres meget, meget hurtigt. Turene op og ned ad Kassel bakkerne er også en fornøjelse, den energi man bruger på at komme op ad bakkerne, regenereres til en vis grad på vejen ned.
Den største ulempe er, at man skal frakoble traileren, når der skal lades. Jeg havde investeret i et forlængerkabel til lyset på bilen, så jeg slap for at ligge under bilen når der skulle kobles af og på. Det skal siges at konstruktionen af anhængertrækket på en Tesla 3 nærmest virker som en eftertanke, da bilen blev designet: Det må havde været yngste mand i konstruktionsafdelingen der har fået det job.
Forkert algoritme
Den algoritme (prognose over forbrug/ladning som viser hvornår det er relevant at stoppe for at lade) red.) som er i Tesla 3, passer ikke særlig godt til at trække en trailer. Det betød på den første dag, at vi ladede lidt for ofte, hvilket i den her sammenhæng også betyder, at vi lader for langsomt (Elbiler lader hurtigst fra 0-60 % – det tager længere tid hvis man lader hele batteriet, red.).
Bilens energidisplay (grå linje) viser prognosen over energiforbruget. Det var dog mindre i praksis (farvet linje) end algoritmen troede, så vi kunne lade mindre end bilen foreslog som udgangspunkt.
Ivan og jeg diskuterede hvad det egentlig var, at bilens energidisplay viste. Vi blev enige om, at når vi ladede op, så skulle vi bare stoppe med at lade, når der var -4% til næste sted. Det passede med, at forbrug og distance passede, når man var tæt på tomt batteri. Men man skulle tro på det!
Det kræver en del overvindelse at tro på det og hånden på hjertet så lykkedes til dels først på turen hjem fra Montlucon.
Total-gennemsnithastigheder (WC, tanke, lade, spise) for de biler som var med på turen, sammenlignet med hvad (markeret med ESTIMAT) Google angiver (Køretøj uden trailer) og “a better routeplanner”( med trailer).
Det er (lidt) langsommere
Lad mig slå fast med det samme, det er langsommere at køre med en elbil + trailer end det er at køre med en fossildrevet bil. Havde man fulgt den rigtige algoritme, havde jeg sikkert kunne sparet 30 minutter på udturen og 20 minutter på hjemturen.
Det her var den første tur, og det bliver bestemt ikke den sidste, på trods at de ekstra besværligheder det byder på.
For at det kan lade sig gøre, så gælder det om at have en effektiv aerodynamisk bil og anhænger. Man skal også have adgang til et godt ladenetværk, man bør ikke lide af rækkeviddeangst, bilen skal desuden kunne lade hurtigt og sidst men absolut ikke mindst: Man skal ikke oplade mere end der er behov for.
Jeg havde ikke ventetid grundet kø ved ladestanderne, men et par gange var der nedsat ladehastighed fordi der var for mange biler. De nye Version 3-ladestandere fra Tesla har ikke denne begrænsning, og her kan man lade fra 10% – 60% på 10 minutter, lader man fra 10% – 100% så koster det 45 minutter.
Tesla 3 med det store batteri har en rigtig god ladehastighed. Kombineret med en god energieffektivitet gør det den til en af markedets bedste elbiler til lange distancer.
Det er transittiden fra og til motorvejen som forhindrer, at man kan køre næsten lige så hurtigt som fossilbiler. Her skal traileren afmonteres og hænges på igen, og sidst men ikke mindst, er der for få ladestationer til, at man kan køre virkelig effektivt.
Jeg havde en følgebil med (Jeg ville nødig risikere noget når man nu skulle til VM for første gang), det var set fra en transportmæssigt synspunkt ikke nødvendigt, og på vejen hjem fulgtes vi hellere ikke ad.
Tesla 3 er der dog ikke den mest komfortable bil, hvis man skal sidde på bagsædet. Et bedre valg er model Y som også har en større bagklap.
En elbil er den perfekt bil på gridden.
Har man mulighed for at lade hjemme, så skal man ikke køre ret meget før det er mere attraktivt både tidsmæssigt/økonomisk end at køre med benzin/diesel. De eneste større udgift man har er udgiften til dæk (tungere bil) og måske forsikring, da nogle elbiler har meget kraftige motorer.
Strømregningen på Frankrigs-turen viste, at det cirka er 900 danske kroner (cirka 120 euro) billigere end at køre med benzinbil og cirka 300 danske kroner (cirka 40 euro),- billigere end med dieselbil. Jeg tror i øvrigt det her er den længste tur, som er kørt med en svæveflyve-trailer bag ved en elektrisk bil nogensinde?
Til sidst, men ikke mindst så skal jeg sige tak til Lars, Ivan som var med at hjælpe, både med at hjælpe undervejs og ikke mindst sørge for at jeg kom i luften til VM
Perspektiv
Det er interessant at se på det land i verden, hvor der er den største andel af elektriske biler, nemlig Norge. Her er trenden, at man indretter ladestationer hvor der er plads til anhænger, og man nedlægger/ombygger tankstationer til, at kun at kunne tage elbiler. Prisen på el i både Norge og Sverige gør det også til en attraktiv affære at køre i elbil.
Der bygges konstant ladestationer både hos Tesla (mindst 2-3 kommer online i Europa hver uge) og andre leverandører følger samme trend.
Elbiler bliver hele tiden billigere, rækkevidde øges dog kun langsomt. Skal man købe en elbil og har man planer om at køre langt med trailer, så er den vigtigst faktor ladehastigheden. Der er meget stor forskel på, om man kan lade med 50 kW eller 250 kW. Et stort batteri giver hurtig ladetid og lang rækkevidde.
Uanset hvad så bruger man 2 dage til at køre til Sydfrankrig. Vælger man at køre igennem non-stop på en dag, så kan man alligevel ikke bruge næste dag til noget p.g.a træthed.
Havde der været 11 køre/hviletids-regler for biler, som der er for professionelle lastbils-eller buschauffører der kører lastbil/bus, så havde transporttiden været den samme.
Turen i statistik
Bilens gennemsnitsforbrug med traileren på hele turen 194 wh/km
Ladetid på vej til VM (timer): 5:01 fordelt på 2 rejsedage
Ladetid på vej hjem fra VM (timer) 3:44 fordelt på 2 dage.
Begge dage er inklusiv den tid det tager at få traileren af og på.
Antal ladestop på vej til VM: 8
Antal ladestop på vej hjem fra VM: 6
Typisk distance og tid mellem hver ladning på ruten?
Nyt tysk vinge-projekt med kodenavnet ”MILAN” skal give mere fart og mindre modstand. Hemmeligheden er fleksibel vingeforkant.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/12/mue5-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2020-12-17 11:03:502022-01-19 15:12:55Fleksibel vinge skal give mere fart
Det årlige Vintage Glider Rally er en seriøs flyvefest i alle regnbuens farver. Et panorama ud over svæveflyvehistorien med flyvedygtige fly og en showcase for det store arbejde med at holde sjældne, gamle flykonstruktioner på vingerne. Det 49. Internationale Vintage Glider Rally blev afholdt i Celje, Slovenien, og her besøgte en gruppe danske DASK-entusiaster rallyet med 2 rariteter.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2022/08/SHK-OY-FPX-Enemonzo-2016-NEGjoerup6576edit1Lowres-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2022-08-11 11:06:592022-08-11 15:56:39VGC-rally 2022: Den levende svæveflyve-historie
Nordic Gliding bruger cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge nordicgliding.com Cookie indstillingerOK
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.