Virtual reality-simulator på vej i klubberne

Det er ikke helt tilfældigt, at det er den 28-årige Ingeniør Thor Paulli Andersen, som er drivkraften bag simulatoren.

Aarhus-medlemmet Thor Paulli Andersen er manden bag simulator-projektet.

Når han ikke flyver i Aarhus-klubben, arbejder han hos den danske forsvarsvirksomhed Terma og har også været udstationeret hos Lockheed-Martin i Texas. Her anvender man ”virtual reality” (VR) (virtuel virkelighed) i stort omfang til at demonstrere produkter, og det har givet Thor ideen til at implementere VR-teknologien i en svæveflyvesimulator.

”En kæmpe øjenåbner”, forklarer Thor om VR-teknologien:

”Den traditionelle simulator har en stor skærm fikseret foran piloten, men med VR-teknologi har man VR-skærmen på hovedet som et par store skibriller (glasögon, red.) med stereoskopiske displays. Når man bevæger hovedet, ændrer billedet og synsperspektivet sig, præcis som i virkeligheden. Det betyder, at man i ekstremt høj grad oplever, at man faktisk sidder i flyet og har rigtigt dybdesyn. Jeg har faktisk fløjet mig selv flyvesyg et par gange”, siger han.

 

Fysisk er simulatoren bygget op, så den relativt enkelt kan flyttes på et go-cart-lignende chassis.

Aarhus SFK’s simulator er kompakt med tanke på, at den skal kunne transporteres til events.

”Det er meningen, at den er transportabel så vi også kan stille op til shows og events. Ved det seneste Classic Car Race i Aarhus var den et virkelig fint værktøj til at showcase svæveflyvning og rekruttere nye medlemmer”, siger Thor.

Aarhus SFK stillede op til Classic Car Race Aarhus: “Et virkelig fint værktøj til demo og showcase”, siger klubben.

”Piloten” sidder på et sæde med VR-brillerne på hovedet. Der er også indbygget højttalere i headsettet. Thor har valgt et relativt enkelt setup med et joystick som styrepind. Der er også force-feedback i styrepinden. På venstre side sidder et andet joystick (throttle), men her fungerer det som luftbremser. Rorpedaler findes der også, så ”piloten” har det fulde overblik over rorvirkning og -effekter.

Oculus Rift-VR-goggles; Selv i et relativt tidligt udviklingsstadie fungerer de fantastisk fint.

I øjeblikket kører simulatoren en X-plane 11-model af en ASK 21, som er ok, men ikke det bedste som findes. Desværre understøtter den nyeste Condor 2 ikke virtual reality – endnu. Det ville være optimalt, for Condor 2’s modellering af flytyper, aerodynamik, performance og meteorologi er nummer 1 indenfor svæveflyvningen.

”Vi venter på det”, siger Thor og fortsætter:

”Du kan være sikker på, at når Condor 2 frigiver en VR-support, så implementerer vi det i simulatoren øjeblikkeligt.”

ASK 21’eren er gengivet i et fantastisk cockpit. Realismen er i top, og selv malingen på canopy-håndtaget har patina de rigtige steder. På radioen er også den rigtige Aarhus-frekvens indstillet, hvilket resulterer i, at man rent faktisk tror, at man sidder i forsædet på klubbens ASK 21.

Ekstrem realisme med skygger og patina – bemærk den slidte bemaling af canopy-håndtaget!

Vrider man på hovedet kan man se begge vinger og aktive luftbremser. ”Det eneste som savnes er en sur instruktør i bagsædet”, joker Thor.

NORDIC GLIDING prøvede simulatoren, og denne skribent oplevede faktisk, at jeg instinktivt forsøgte at gribe ud efter mikrofonen for at flytte den tættere på munden! Men min hånd fægtede bare rundt i den tynde luft. Så realistisk er det.

Det er en skøn oplevelse at flyve et stall turn og kigge ud på vingen og den vertikale horisont. Eller flyve ASK 21’eren ind i et loop og konstatere, at man – præcis som i virkeligheden – forsøger at vride nakken af led for at følge horisonten.

Hu-hej, hvor det går. VR-teknologien er ekstremt effektiv, og efter en stund trænger man faktisk til en pause, for luftsygen melder sin ankomst!

En høj opdateringshastighed på 90 hz (90 billeder i sekundet) hjælper på realismen. Når man flytter på hovedet, opleves dette fuldstændigt synkroniseret med ”virkeligheden” i simulatoren. Pauser eller forsinkelser ville med sikkerhed være en realisme-killer.

Med til Oculus Rift-VR-brillen hører også en bevægelsesdetektor som holder kontrol med at billedet korresponderer med pilotens synsvinkel. Før hver flyvning re-settes synsvinklen. Menneskets synsfelt (vinkel) er cirka 210 grader, men Oculus-systemet giver dog bare 110 grader i de to synkroniserede displays foran øjnene.

Det er en begrænsning for det perifære syn, men ingen stor katastrofe. Svinger man hovedet, ser man alt.

Simulatoren kan anvendes til en lang række af øvelser med elever: Den er rigtig fin til at øve landinger og placering på medvind, og man kan hurtigt re-sette en situation og prøve endnu en gang. Foran simulatoren er der placeret et LCD-display, som gør at instruktøren kan kontrollere hvad eleven ser og gør.

Instruktøren har nu fx en fin mulighed for at kontrollere, at eleven holder et ordentligt udkig. Noget som er ganske umuligt med en fikseret monitor i en klassisk simulator.

Her kan instruktøren ændre på parametre som fx vejr, vind, startmetode og landskab.

VR-simulatoren vil også fungere som proceduretræner, eksempelvis med afbrudte starter i spilstart, hvor den aktuelle højde afgør hvilken reaktion som er mest lempelig. Man kunne sikkert også øve termikflyvning med andre fly, typeomskolinger og meget andet. Det er bare fantasien som sætter grænserne.

Som udgangspunkt er det meget lovende. Vi kunne ønske os en bedre landsskabskvalitet, og med en fremtidig Condor 2-implementering vil svævefly-aerodynamikken utvivlsomt blive meget mere realistisk. Men det vigtigste har været, at VR-systemet fungerer, og det gør det med ekstremt stor effekt.

Totalt set har simulatoren kostet ca 20.000 kroner, heraf er Oculus Rift-systemet ca 4000 kroner og en kraftig PC til ca 10.000 kroner.