VM-guld på lånte vinger

Dermed indskriver den 34-årige danske revisor sig i et yderst eksklusivt selskab af nordiske guldpiloter. Piloter som i den hårdeste test, VM, har anvendt deres suveræne taktiske forståelse af vejr og flyvning til det yderste.

Her kan man nævne fænomenet Göran Ax (1942-2018) som fløj sig til VM guld i 1973 og 1981, og herefter Stig Øyes verdensmesterskab i 1983. I kvindernes VM har Norden markeret sig 2 gange med Mette Pedersens sejr i 2005 og senest Agnete Olesens guldpræstationen i 2011.

Derudover blev Peter Toft juniorverdensmester i 2001. Et skrapt selskab og i al fremtid vil Rasmus kunne præsentere sig som verdensmester i 2018. Det giver respekt.

Rasmus Ørskov, Verdensmester!

Navn: Rasmus Ørskov
Alder: 34 år
Klub: Herning Svæveflyveklub
Antal timer: 2500
Job: Revisor
Familie: Kæresten Monika, Adam 2 år og Freja 8 måneder.
Bedste placering: Verdensmester i Klubklassen 2018

Linet op til stordåd
Men ser man på Rasmus Ørskovs livsbane, har der nok været linet op til stordåd helt fra starten. Både bedstefar, begge forældre og søskende har været svæveflyvere, og det havde selvfølgelig den effekt, at Rasmus lige fra baby-stadiet blev eksponeret for massive mængder svæveflyvning:

”Jeg kunne flyve termik allerede før jeg startede som elev”, siger Rasmus til NORDIC GLIDING. Første solo-flyvning var selvfølgelig også på den førstkommende mulighed, nemlig på Rasmus’ 15-års fødselsdag og i årene derefter blev det til rigtig meget flyvning.

”Jeg vil tro, at jeg fløj 200 timer om året fra jeg var 17 til 26 år gammel. Det hjalp, at jeg havde adgang til talentfly og kort afstand til nationalflyvecenter Arnborg”, siger han. Logbogen afslører i dag ca. 2500 timer, hvoraf rigtig mange timer er fra konkurrenceflyvning. Rasmus har i øvrigt altid været medlem af Herning Svæveflyveklub.

En udstationering i København, London og New Zealand under revisoruddannelsen satte i en periode en stopper for videre udvikling, i det mindste i den flyvemæssige karriere:

”Egentlig havde jeg troet, at jeg bare kunne rejse fra Nordøen til Sydøen på New Zealand i weekenderne for at flyve i Omarama. Men der var længere fra Hamilton til Omarama end jeg umiddelbart havde vurderet. Så jeg fik bare 2 flyvninger under opholdet i NZ”, bemærker han.

Indgangen til klubklassen
I 2008 købte Rasmus en LS1-f (1F).
”Dengang var jeg revisor-elev og havde ikke så mange penge. LS1-f’eren var – og er endnu – et godt og billigt fly og dermed min adgangsbillet til klubklassen. Her har vi utrolig meget flyveglæde for pengene, og de fleste kan være økonomisk med.

Det er i øvrigt ikke bare de unge som flyver i denne klasse – også ”gamle rotter” har opdaget, at det er rigtig sjov flyvning. Før en konkurrence checker jeg altid hvem mine konkurrenter er, og ca. 15 af mine konkurrenter i klubklassen til årets VM var bedre IGC-rankede end jeg. Så klubklassen er bestemt skarp”, siger Rasmus, som i øvrigt kan se tilbage på en bronzemedalje til VM i Finland i 2014, som hidtil bedste resultat.

”Jeg har også fløjet med i Sailplane Grand Prix-serien i 2015. Jeg fløj bl.a. i den polske fjeld-region Zar i Herning Svæveflyveklubs ASG 29, og det var rigtig spændende. Det var tydeligt at folk havde det sjovt med hinanden, og der var en mere afslappet atmosfære præget af leg. Desværre blev jeg kun nummer 2 i kvalifikationsrunden, men jeg kan godt leve med at tabe til Sebastian Kawa,” siger Rasmus med et grin.

En fornøjet verdensmester omgivet af det det danske team i Ostrów: Olga Roublev, Jan Bøgely, Xenia Dam Frank, Minik Dam, Irina Roublev, Poul Kim Larsen (std-klasse), Rasmus Ørskov (Klubklasse), Øjvind K. Frank (15 m-klasse) , Søren Grum Svendsen, Sviatoslav Roublev (Klubklasse) og Jan Hald (15 m-klasse). Mogens Hoelgaard (Std-klasse), er fraværende på billedet.

Karriere, sport, familie
Det var egentlig meningen, at Rasmus skulle have deltaget i VM i Litauen i 2016, men kæresten Monika havde fødsels-termin med parrets første søn, Adam, som netop er blevet 2 år og det var – trods alt – en prioritet som overskyggede en eventuel gunstig VM-placering. Guldmedaljen kunne Rasmus altid få senere, og det fik han som bekendt.

Senere er familien blev udvidet med lille Freja som nu er 6 måneder. Det burde sætte en bremse for alle VM-drømme, men Rasmus har mestret den svære balance mellem arbejde, familie og sport; Familien og Monika har støttet op om projektet og deltagelsen i store internationale konkurrencer– en satsning som nu har båret frugt i en værdig verdensmester.

Om træningen siger Rasmus: ”Det er vigtigt at træne for at vinde. Det er et mindset som man skal vænne sig til. Jeg har i fortiden fået rigtig mange 2. og 3. pladser, og hvis man gerne vil vinde er det vigtigt ikke at være tilfreds med en 4 plads eller 11 plads, selv om det selvfølgelig kan være flot i en overordnet sammenhæng. Se bare på Sebastian Kawa. Det er helt tydeligt, at han ikke accepterer at være andet end nummer 1.”

Rasmus i den lånte ASW 20

Selv en verdensmester har helte
Selv en verdensmester har helte, og Kawa er selvfølgelig en af dem, men Rasmus tænker også tilbage på lokale helte som Frank Hahn, Per Toft og Kristian Hansen.

”De folk som inspirerer mig skal have en flyvestil som matcher min. Jeg har også fløjet med andre meget dygtige piloter, hvor matchet bare ikke var der. Til gengæld mindes jeg små tricks og fifs som har været øjenåbnere for mig. Jeg fløj engang med træneren Frank Hahn i unionens Janus”.

“Vi var meget lavt og endelig fik vi termik. Jeg fløj med stor krængning for at forblive centreret, indtil Frank skreg fra bagsædet: ”Ikke så meget krængning! Du kan ikke mærke termikken, hvis du korrigerer på flyet hele tiden. Lad flyet vise dig termikken!”, fortæller Rasmus om oplevelsen:

”Det lærte jeg meget af. Jeg mindes også Stig Øyes råd om at nulstille mentalt, når man ligger lavt. Man skal se det med friske øjne, faktisk som om man lige er stået af i en spilstart. Hvad er mulighederne?”

Kort før VM gik der desværre ild i vingerne på Rasmus’ LS1-f under et mislykket forsøg på at montere de nye neo-winglets. Efter lange drøftelser med bl.a. Jan Andersen om hvilket fly der var mest optimalt i klubklassen tilbød Rasmus Andersen at Rasmus måtte låne ASW 20’eren KW. I øvrigt et fly som har deltaget i mesterskaber med den gamle verdens- og danmarksmester Stig Øye ved pinden.

Under VM i Ostrow på sidstedagen var spændingen stor i den danske lejr. Rasmus havde under alle dagene kæmpet mod 2 polakker Tomasz Rubaj og Jakub Barszcz samt 2 tjekker Jaroslav Tomaňa og Ivan Novak. Men mod slutningen af VM lå polakkerne nu godt i front med Rasmus på 3. pladsen.

”Jeg skulle bare have den bronze-medalje, for der var ret langt op til nummer 1 og 2. Det var egentlig meningen, at det skulle blive fint vejr, men cumulusserne udviklede sig fra at være store og flotte til helt at forsvinde, og vi måtte flyve det meste af tasken i tørtermik”.

“Jeg startede sent ud på tasken, da jeg ikke havde forudset den vejrudvikling, men mod slutningen af tasken rammer jeg en termikboble som giver et par meter noget nord for den kurs de andre er fløjet, og derefter var der en god energirute, hvilket betyder, at jeg kunne flyve de sidste 70 km med 150 km/t uden at svinge rundt.”

“Da jeg kom over målstregen, vidste jeg inderst inde, at det er gået godt. Men hvor godt? Efter landingen skriver jeg en SMS til Monika, at det er gået rigtigt godt, og da jeg så loggerfilerne på de andre piloter, kunne jeg se, at jeg havde fløjet 7 km/t hurtigere end mine nærmeste konkurrenter. Jeg vidste, at 3.pladsen i hvert fald var sikret. Men måske var det gået bedre. Jeg turde ikke sige noget til de andre.”

“Men så kørte der biler forbi med de andre teams som dyttede med hornet og vinkede entusiastisk til mig. Verdensmestertitlen? Telefonen ringede: Det var Jan Walther Andersen. Jeg kunne høre på hans stemme, at det var helt specielt, og at han var meget begejstret. Det var et helt vildt øjeblik, da jeg turde tro på, at jeg var blevet verdensmester. Havde jeg svinget 1 eller 2 gange mere rundt havde det kostet mig mesterskabet. I timerne efter ringede folk fra svæveflyvemiljøet og skrev hilsener på SMS og Facebook. Der er ikke noget mere stort for en svæveflyvepilot end at vinde et VM”, konkluderer Rasmus.

Det skulle da lige være at vinde det 2 gange. Måske er det næste projekt?
I samme VM blev danske Poul Kim Andersen og svenske Richard Swanström respektable nummer 7 og 8 i standardklassen med 47 deltagere, og finnerne Kristian Roine og Harri Hirvola blev henholdsvis 6 og 7 i 15-meter klassen med 37 deltagere. Der var 48 deltagere i klubklassen.

Se fuld resultatliste her (eksternt link)

VM i Ostrow var det 35. fai VM med Klub, 15 m – og standardklassen

En sejr for unionen
Man skal i øvrigt ikke glemme, at Rasmus’ store sejr også en sejr for det store, mangeårige ungdoms- og talentarbejde i unionen;

”Det er altid dejligt at få en verdensmester. Det dokumenterer, at vores internationale eliteniveau er helt i top”, siger formand for DSvU, Peter Eriksen til NORDIC GLIDING efter sejren i Polen.

”Det er også ekstra positivt, at Rasmus repræsenterer den unge generation, som nu træder stærkt frem på scenen, her tænker jeg også på Sviatoslav Roublev som også deltog i samme VM med en fin placering i forhold til hans erfaring.”

“Det er en gruppe af yngre piloter, som unionen har udviklet med talent- og ungdomsarbejde gennem flere år, og det ser vi nu resultat af. Det viser, at det betaler sig at investere i talentarbejdet”, slutter Eriksen.

LÆS OGSÅ: Han træner talenterne