

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Jonker Sailplanes
Racy linjer; Et relativt lille vingeareal sikrer en meget høj vingebelastning på over 60 kg m2 til dage med stærke forhold.
På engelsk betyder Rapture ”Ekstase” eller ”En mystisk oplevelse, hvor sjælen eksalteres til et guddommeligt vidensniveau” – javel, det lover godt for den nye konstruktion som Jonker-brødrene fik frem til Benalla i sidste øjeblik, hvor de stilllede op med serienummer 1 og 2. (Uys og Attie flyver altid som team).
15 meter-klassen har ikke set den store udskiftning i mange år, og Diana 2, Ventus 2, ASG 29 og ASW 27 har været ”the usual suspects”. Den nye Ventus 3 debuterede i 18-meterklassen i år, men 15-metertipperne er ikke annonceret før sidst i 2017. Derfor er JS3 en regulær nyhed i klassen.
Der er tale om et helt nyt design i forhold til JS1.
”Vi har arbejdet rigtig intensivt med placeringen af vingen”, siger Uys Jonker.
Der er en teoretisk fordel ved at højvinget design – alle fugle ser også sådan ud. Der har været mange forsøg gennem tiden på at udnytte et højvinget design, men performance-fordelen har ikke rigtig udkrystalliseret sig tidligere. Med JS3 har vi anvendt mange ressourcer på at forstå det komplekse forhold i flowet mellem vinge og fuselage. Vi testede rigtig mange konfigurationer, hvor vi flyttede vingen op og ned. Men det er ikke automatisk sådan, at jo højere position jo bedre. Det gælder om at etablere den optimale position for netop denne vinge/fuselage-platform.”, konkluderer han.
Dette design betyder, at det er et større vingeareal som giver løft, selv fuselagen mellem vingerne fungerer nu bedre: ”Vi fik de første indikationer på, at det måske er korrekt, da vi loadede flyet op til 60 kg/m2. Da kunne vi svinge rundt med ca 110 km/t, hvilket er noget langsommere end vores JS1 18 i 54 kg/m2-konfiguration. Det betyder også, at vi har flyttet vores air-extractor-vent fra bag canopy øverst oppe på fuselagen, fordi luftstrømmen ville indvirke negativt på det laminare flow”, siger Jonker-chefen.
Man får indtrykket af et clean fly; Der er ingen synlig ror-horn på det store sideror, og både TEK- og Pitot-dysen har holdt flyttedag fra midt på finnen til yderst på fremkanten af i hver side af højderoret: ” Hvorfor ødelægge et perfekt laminart flow midt på finnen, når man kan flytte dyserne til et sted, hvor performance penalty er mindre?”, siger Uys Jonker.
Som Schleichers ASG 32 har også Jonker nu indfældbart halehjul på programmet. ”Det bliver en option” siger Uys Jonker: ”Vi tester i øjeblikket hvor meget stress hjulet klarer på ujævne græsbaner. Hvis det er for svagt, så skal man hellere vælge et fast hjul. Men det bidrager til mindst mulig drag.
I cockpittet har designerne også være på spil: Cockpittet låses nu med 4 paler, og det giver et mere tæt forsegling og den øgede stivhed/sikkerhed er desuden et produkt af EASA-typecertificeringsprocessen med JS1.
Luftbremserne er hentet direkte fra JS1: ”Vi ved, at de klarer CS22-kravene til synkehastighed, og men noget nyt er, at piloten kan låse bremserne i forskellige tempi. Så slipper man for, at bremserne enten går helt ud eller ind, når man ændrer på flaps”, siger Uys. En ny radikal feature er de vinklede siderorspedaler, som ifølge Jonker nu er mere ergonomiske. Pedaler og sæde kan tilmed justeres elektrisk og der er også kommet et redesign af ventilationen.
Præcis som en Ventus ligger man mere ned i en JS3 – dette er for at reducere frontareal: ”Vi eksperimenterer dog fortsat med siddestillingen”, siger Uys Jonker.
Indervingerne vejer 60 kg – det er lettere end JS1, og de flow-optimerede Evo-tipper er hentet direkte fra JS1. Jonker udelukker ikke, at JS3-fremtiden også kan byde på andre spændvidder end bare 15 m.
På motorsiden loves der FES eller Jet som turboløsninger.
Jonker Sailplanes JS3 Rapture
Tidlige Data
Spændvidde 15 m
Vingeareal 8,71 m2 (Ventus 2, 15 m= 9,7 m2 / ASG 29 15 9,22 m2)
Sideforhold 25.7
Længde 6,94 m
Højde 1,22 m
Tomvægt ikke oplyst
Max vægt 525 kg
Maks vingebelastning 60,3 kg /m2
Min. Vingebelastning (70 kg pilot, ingen turbo)) 38,7 kg/m2