“With a little help from my friends”

Da skoleflyet landede i søen, var hele skolingssæsonen for Viborg Svæveflyveklub pludselig i farezonen. Men så stillede andre klubber op med uvurdelig hjælp og fantastisk støtte.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Viborg SFK

What would you think if i sang out of tune,
would you stand up and walk out on me?
lend me your ears and i’ll sing you a song
and i’ll try not to sing out of key.
Oh, i get by with a little help from my friends
mm, i get high with a little help from my friends
mm, gonna try with a little help from my friends

The Beatles fra albummet ”Yellow Submarine”

Den 28. maj 2018 starter som hvilken som helst anden dag i Viborg Svæveflyveklub, men ingen af de implicerede kan vide, at det skal blive en af de mest dramatiske i klubbens historie.

Den erfarne instruktør Niels Ebbe Gjørup er på vagt denne dag, og han skal flyve med den unge elev Ida Blenstrup i klubbens Twin Astir. En skoleflyvning som han har prøvet flere hundrede gange før, men for Ida er det bare 8. flyvning i logbogen.

Klubbens slæbefly, en ultralet Eurofox med 100 hk Rotax-heste, stiller sig klar til start på bane 11. Klubben har fløjet 2 starter tidligere samme dag, og alt virker normalt.

Kort tid efter starten, i 30-40 meters højde, opstår der alvorlige problemer. Motoren som normalt kører med cirka 6000 rpm under starten går pludselig ned til på ca 4000 rpm, og trækkraften svigter. Nu stiger flyene ikke længere. De synker, og banen ligger bag dem.

I cockpittet på Eurofoxen sidder Ejner Moslund, som også er gammel svæveflyver, og han forstår, at nu skal der handles hurtigt, så svæveflyet får marginerne på sin side. Hver meter og hvert sekund er dyrebart:

”Jeg kalder øjeblikkeligt op på radioen og råber: ”Jeg har motorproblemer. Jeg har motorproblemer” og så kobler svæveflyet med det samme og svinger bort”, siger Ejner, som slipper for at anvende guillotinen for at cutte slæbetovet.

I Twin Astiren er Niels Ebbe og eleven Ida nu konfronteret med flere problemer, og der er meget, meget kort tid til at beslutte sig. Højden er lav, og de befinder sig nu over den temmelig stor Vedsø. Hastigheden er også sunket til et uacceptabelt niveau, så Niels Ebbe vælger at anvende noget af den dyrebare højde på at dykke fart på flyet.

”Jeg overvejer i få sekunder om jeg kan stalle flyet ud i en af træerne ved søen, men jeg bestemmer mig hurtigt for, at eneste mulighed er at lande på den store sø”, siger Niels Ebbe som også klarer at briefe eleven om den nært forestående non-standard-procedure:

”Det bliver søen i dag, Ida. Nu bliver vi våde om lidt”, siger Niels Ebbe.

Der er en del bebyggelse langs ved søen, og det er Niels Ebbes plan at forsøge at lande så tæt som muligt. ”Jeg prøver at lande med halve bremser for at få en så fin og skånsom landing som muligt, men jeg er ikke sikker på, at min plan lykkes, for da vi kommer i læ af træerne, reduceres modvindskomponenten”.

“Så venter jeg spændt på nedslaget, for hvad angår landinger i vand, er det ikke noget man træner. I situationen er jeg er usikker på, om flyet vil dykke ned i vandet med næsen først, eller slå smut (studsa) på søens overflade. Men da vi rammer vandet, reduceres jeg til passager som ida, og det bliver ubåds-temaet, som følge af den ekstreme opbremsning. Vi dykker helt under vand, og Idas canopy bliver slået istykker”, siger Niels Ebbe.

Vandet strømmer nu ind i cockpittet, samtidig med at flyet kommer op og fri af vandet.

”Jeg var dog bekymret for, at Ida er kommet til skade på det skarpe canopy, men hun er helt uskadt. Men da vandet fortsat strømmer ind giver jeg ordre til ”abandon ship”. Vi klatrer ud og sætter os på vingen, som flyder i vandet. Vi fisker kameraet frem og fotograferer os selv. Vi er cirka 50-80 meter fra søbredden, og vi får kontakt til en ældre mand på land, så vi kan blive reddet”.

 

“Det er en ret bizar situation, for vi sidder der på vingen af flyet og nyder naturen rundt omkring os. Det var vældig idyllisk, bort set fra at vi driver med strømmen og jeg også er bekymret for Ejner i Eurofoxen”, siger Niels Ebbe.

 

 

Pludselig kommer der en helikopter. Det er en pilot fra flyvepladsen, som har bevidnet havariet. Klubkammeraterne har jo bare set flyet forsvinde ned bag træerne, og derfor har de scramblet helikopteren for at søge efter havaristerne.

”Jeg giver ham thumbs up for at indikere, at vi er ok. Kort tid efter kommer den ældre mand roende med supersonisk fart i en båd, som han har stjålet for at komme os til undsætning.”, beretter Niels Ebbe.

Da svæveflyet kobler ud bag Eurofoxen, er dramaet ikke ovre for slæbepiloten Ejner. Han svinger tilbage mod flyvepladsen men kan ikke holde højden, og har problemer med at styre motoren som svinger op og ned i power.

”Det første jeg gør er at aktivere spillet (vinschen) til slæbetovet, for jeg flyver så lavt, at tovet slæber mod jorden. Min plan er at flyve tilbage og lande bane 11, som vi også startede fra. Men fordi jeg ikke kan styre motoren så overskyder jeg landingen. Jeg stopper motoren ved at afbryde tændingen og ender med at lande på en græsmark, som ligger i direkte forlængelse af banen – uden skader på flyet. Da jeg kommer ud af flyet kommer helikopteren, og piloten giver mig thumbs op for at vise, at mandskabet i svæveflyet er okay. Det var en kæmpe lettelse for mig”, siger Ejner om situationen som endte lykkeligt.

 

Kort tid efter kommer den ældre mand roende med supersonisk fart i en båd, som han har stjålet for at komme os til undsætning.

En af klubmedlemmerne henter efterfølgende sin store tunge bil, og ved hjælp af et langt tov får klubben bugseret ”Ubåden” op på land. ”Det er også billigere for Forsikringsklubben end Falck”, bemærker Niels-Ebbe. Det viser sig dog, at Twin Astiren vejer cirka 2 000 kg, for den er fuld med vandballast som aldrig før, og demontering af vingerne er et stort job i sig selv, for alt er skævt. Forkanterne på vingerne er deformerede helt ind til hovedbjælken.

 

Klubbens medlemmer fik flyet op på land ved hjælp af en tung bil og langt reb.

 

Niels-Ebbe og Ida, en oplevelse rigere (og klædt i klubkammeraternes tørre garderobe)

 

Ida med tørt tøj

Da adrenalin-niveauet er sunket, er det tid til at spekulere over, hvad der mon hændte med den motor? Det viser sig, at Murphy har været på spil. Klubben benytter sig af en transportabel benzintrailer og henter Shell Vpower-benzin til slæbeflyet. Efter demontering af Rotax-motoren og mange teorier bliver det dog opdaget, at der er diesel i tanken.

Ved en simpel fejl har man tanket Vpower-diesel på den store trailertank, og dette er blevet videretanket på Eurofoxen. Flyvningen er fortsat med dette diesel-benzin-mix indtil et tankniveau hvor Rotax-motoren sandsynligvis har suget diesel ind i motoren. Dette forklarer også, hvorfor Ejner oplevede, at han havde svært ved at styre gassen.

”VI har nu monteret en rustfri blokering i trailer-tanken, så det for fremtiden er fysisk umuligt at tanke med en diesel-tankpistol i vores benzintrailer”, siger Ejner, som beskriver det hele som en frygtelig forskrækkelse, som andre klubber skal lære af.

Kan sæsonen reddes?
Men hvad nu? Klubbens primære 2-sædede fly og Eurofoxen er out-of-service midt i højsæsonen, og kalenderen er fyldt med PR-events og gæsteflyvningsdage med cirka 100 pre-bookede flyvninger plus vanlig skoling i weekends Det er et dårligt udgangspunkt.

Men som Beatles synger på albummet ”Yellow Submarine”: With a little help from my friends”, så er hjælpen aldrig langt bort med gode kammerater. Dette gælder også for svæveflyvemiljøet, som træder til med stor hjælp og lån af svævefly og slævefly, så sæsonen kan reddes:

Skive SFK stiller op med en Twin Astir, DSvU med en Puchacz, Kolding SFK udlåner en ASK 21 og Super Dimona, Søren Grum en Super Cub, Holstebro SFK udlåner sit Fox-slæbefly og endelig Polyteknisk som kommer med Polyt 5-slæbeflyet.

”I alt flyves der næsten 300 flyvninger på lånt materiel, og det har virkelig været en uvurderlig hjælp og goodwill fra miljøet”, konkluderer formand Finn Brøndum.

Selv om havariet har været en ubehagelig oplevelse, har det også resulteret i flere positive elementer for klubben, bemærker Finn Brøndum. Blandt andet har man haft klubmøder, hvor de implicerede har haft mulighed for at berette og diskutere deres oplevelser: ”En god metode at komme videre på”, siger Finn som også fremhæver, at klubben nu har en forbedret rutine omkring operation og vedligehold af Rotax-motoren, som for fremtiden skal køres mere skånsomt på varme sommerdage, evt. med begrænsninger på høje slæb på de allervarmeste dage:

”Læringen er også, at Rotax-kurser betaler sig, og man skal holde fast i, at det bare er en enkelt fag-person som håndterer vedligehold. Vi har tidligere haft tendens til, at der har været for mange personer som i bedste mening har ville reparere og diagnosticere med hver deres konklusioner”, siger Finn Brøndum.

Endelig har klubben ansøgt Viborg Kommune om en forlængelse af bane 11/29, som vil sikre, at det vil være muligt at lande direkte frem.
Klubben ser nu frem til at mange gode flyvninger i den nye Twin Astir II, hentet i Tyskland. Med årgang 1980 og 1100 starter er der potentiale for mange flere oplevelser.