Jomfruflyvning på projekt ”VM-vinderfly” efter 15 år

Link to automatic translation

”Per aspera ad astra”
Gennem vanskeligheder kommer man til stjernerne. Det er måske et dækkende motto for dette projekt som er ufatteligt ambitiøst og ufatteligt krævende.

NORDIC GLIDING har kendt til dets eksistens gennem længere tid og set fotos af flyet, som i bredere kredse er gået totalt ”under radaren”.

Selv er hovedpersonen Ulf Ringertz ikke meget for publicity. Men et projekt som dette fortjener opmærksomhed, og anerkendelse, ikke mindst.

Fakta Ulf Ringertz
Alder 61 år
Klub Eskilstuna FK
Antal flyvetimer 2200, cirka 100 timer årligt
Pilot siden 2001, deltagelse i et antal SM og VM
Job Professor i Flygteknik, KTH. Ulf arbejder både med analyser og eksperimenter, men en stor del af hans arbejde går ud på at designe og bygge modeller til test i vindtunneler, bl.a. tests i Transsonic Dynamics Tunnel (TDT) hos NASA Langley i USA. Nu aktuel med 18 m VM-prototypen KTH-X1

”Flyet er jo ikke færdigt endnu og slet ikke klart til at bliver fremvist offentligt”, forsvarer Ulf sig med godt humør, da redaktøren ringer for at lykønske med den store milepæl, som en jomfruflyvning er, tilmed i eget konstrueret svævefly!

Men efter en meget interessant samtale i god stemning, lykkedes det alligevel at blive lidt klogere på substansen i det nye svensk-designede svævefly. Forklaringen kommer her:

For de mange læsere som ikke kender noget til Ulf, så skrev NORDIC GLIDING et portræt af ham i februar 2024, som kan læses her.

Det korte CV er, at Ulf er professor i flygteknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm samt svæveflyve-pilot med base i Eskilstuna FK. Et af hans mange projekter er en elektrificeret version af det lille svenske 12 m svævefly Windex som man kan læse om i linket herover.

KTH-X1: Råt fly i prøvemontering i Ulfs “Skunkworks”.

Mission: VM-vinderfly

Denne kombination af faglig interesse og privat passion for svæveflyvning leder os frem til det aktuelle projekt, KTH-X1. Det startede med ultra-høje ambitioner om at bygge et yderst specialiseret 18 meter fly som kunne vinde til VM i Uvalde 2012.

Derfor startede Ulf allerede i 2009 med projekt KTH-X1 – ”X” for eksperimental, men det stod hurtigt klart, at det ikke ville blive klart til VM i 2012, dertil var tiden ganske enkelt for sparsom.

Referenceflyet er en Ventus 2, siger Ulf og fortsætter:

Men designet på KTH-X1 er mere ensidigt i sit fokus. Styrken bliver ikke at svinge rundt i lav og dårlig termik, men derimod at flyve lige frem med 220 km/t. I min gamle Ventus 2cxT kunne jeg eksempel ikke hænge på ASG 29 ved høje hastigheder, så det har bl.a. været et studenterprojekt at udvikle og vindtunnel-teste nye profiltyper, som nu er monteret på flyet som delvist er baseret på Ventus 2”, forklarer han.

Vingen med de nye profiler er cirka 10 m2, ”lidt afhængig af om man også definerer kropssektionen med”, siger Ulf. Vingebelastningen er høj med op til 60 kg/m2.

Fra cockpitsektionen og frem er KTH X1 en Ventus 2. Det samme gælder også for specifikationerne på finnen og horisontal stabilisator.

Flyets krop er forstærket og forberedt på motor. Måske FES i næsen. ”Det er nok det enkleste, rent teknisk”, bemærker Ulf.

“Aerodynamisk udformning har jeg og min tidligere kollega Tekn. Dr David Eller selv gjort. Vi har siden anvendt profilen og vindtunnelmodellen i studenterprojekter på KTH”, forklarer Ulf. Her test af det nye profil monteret vertikalt i vindtunnel. Læs i øvrigt mere om vindtunnel-tests i artiklen her
https://nordicgliding.com/her-tester-de-sig-frem-til-bedre-profil-performance/

Vindtunneltest af profilen på KTH-X1 – instrumentet her er et redskab som kan måle hvordan hastighed og tryk varierer bag vingeprofilen i testsektionen.

Jomfruflyvning med KTH-X1 på Eskilstuna Ekeby

Jomfruflyvning med KTH-X1 på Eskilstuna Ekeby

Jomfruflyvning

Sidste år solgte Ulf sin Ventus 2cxT. Med egne ord var det for at “provokere sig selv, og sætte fart på projekt KTH-X1”, og det var en vellykket strategi. For i går fløj Ulf med flyet for første gang fra Eskilstuna.

Men hvilke tanker gør man sig før første flyvning?

Jeg fik klubkammeraten Owe Engström til at være Pawnee-pilot. Det er jo vigtigt, at man har en pilot foran, som forstår, at nu flyver man med et fly, som faktisk aldrig har været fløjet før – og tx ikke svinger kraftigt i lav højde”, forklarer Ulf med tanke på sikkerheden, som var første prioritet.

På videoen som blev publiceret på Facebook ser man Ulf og Owe starte helt udramatisk og stige til 1300 meter. Flyvningen som varede 25 minutter blev afsluttet med den ditto fredelig landing af prototypen, som har været 15 år undervejs.

At vurdere ud fra antallet af ”facebook-likes” og opmuntrende kommentarer fra Segelflyg-Sverige så tænder det at designe og konstruere et moderne svævefly en gnist af entusiasme overalt.

”Det er modigt at give sig i kast med et projekt hvor man konstruerer, bygger og prøveflyver et moderne svævefly, tænkt for at vinde et VM. Og at komme så langt som til flyvning er fantastisk imponerende”, skrev klubkammeraten Peter Wlassics i en præcis opsummering.

Flyet, som flyver på experimental-register under EAA Sverige, er endnu ikke spin – og fluttertestet. Med tanke på potentielt eksotiske flyvestillinger deltager Ulf i årets Ava-kursus på Ålleberg.

Testflyvningen afslørede naturligvis flere forbedringspotentialer i mekanikken – det er jo selve ideen bag testflyvning, men beslutningen om at flyve har måske været den største milepæl af dem alle.

Det er ikke så vanskeligt at have meninger om svæveflyvning, men at designe og bygget et fly selv? Det maner til respekt.
Well done, Ulf!